Test unge for narkotika

Flere og flere forældre vælger at narkoteste deres teenagere med de såkaldte drugtest, hashtest eller narkotikatest, man fristes til at skrive ”kært barn mange navne” og som skrevet hermed gjort.

Der kan være flere årsager til at forældre ønsker at narkoteste deres teenagere. Har en forælder en decideret formodning om, at den unge er ude i et reelt misbrug, det kan være et weekend-misbrug eller hvad værre er, hvis det er noget, der finder sted dagligt, kan det være en særdeles god ide at teste den unge.

Nogle forældre ønsker måske at anskaffe narkotest, for den præventive virkning som disse kan give. Er den unge klar over at der er en stor sandsynlighed for at blive testet, vil han/hun i mange tilfælde undlade at gøre brug af euforiserende stoffer.

Det er ikke lutter lagkage at teste sin teenager. Det kan ofte være forbundet med stort ubehag for begge parter. Den unge føler sig mistænkeliggjort, og vil i de fleste tilfælde stille sig på bagben over for sådan en narkotest.

Der findes heldigvis narkotest, som kan teste for stoffer ved hjælp af spyt, hvilket gør proceduren meget nemmere at håndtere og mindre ubehagelig for alle de involverede parter. En spyttest som de også kaldes kan spore op til 7 forskellige stoffer, herunder de mest anvendte rusmidler.

Der er forskel på hvor lang tid en narkotest spyttest og en urintest kan ”se tilbage i tiden”, forstået på den måde, at en spyttest kun kan se om personen, der testes har taget stoffer inden for de sidste 2 døgn. Er der tale om en urintest vil detektionstiden typisk være længere, og kan for hashs vedkommende vare op til 3 uger, hvis det er en stof forbruger der testes.

Hvad gør du hvis du får et positivt resultat fra din teenager?

Dette spørgsmål er meget vigtig at have besvaret inden du foretager en narkotest. Er det første gang du tester din teenager, bør der handles anderledes end hvis det er 5 gang. Det må være op til den enkelte forælder at vælge hvilke konsekvenser det skal have at teenageren benytter euforiserende stoffer.

Leave a Comment


NOTE - You can use these HTML tags and attributes:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>